Tip en ven     Sitemap      

Hvem er vi

Odense Banden består af:

KIM KINGO

Trompet og sang (1952). Undervisning i blokfløjte, mandolin og guitar på Odense Musikskole lagde grunden for den senere musikalske udvikling. Begyndte på trompet som 11 årig i Odense Skoleorkester, senere Harmoniorkestret Aulos, Odense Harmoniorkester, Odense Jernbaneorkester og Helmer Bergs Bigband. Blev optaget på Musikkonservatoriet, men valgte en handelsuddannelse i stedet for. Var medstifter af Navy Hot Stompers i Søværnets Tambourkorps, senere Jazzkompagniet i Odense. Fra 1979 medlem af Pater Johans Jazzmen, og i 1984 medstifter af Odense Banden. Spillede sideløbende i Bigbandet Workshop 5000 DK og Chicago Swingband med Lone Kellermann som fast sangerinde.

PER NØRBACH

Klarinet (1948). Jazzen begyndte 1963 med gadeorkesteret Maryland Blowers. Ved første koncert lykkedes det at gennemføre Sidney Bechet´s Pitite Fleur. Fra 1967 - 1978 skiffleorkesteret Walters Washboard Circus med vaskebræt og tuba, senere udvidet til jazzorkesteret Walthers Jazzband. Fra 1972 - 1990 også små grupper under eget navn. Har spillet i Lassens Jazzkalas, Farmers og Royalgarden Jazzband. Fast medlem af Odense Banden fra 1992.

KURT NIELSEN

Banjo (1952). I begyndelsen af halvfjerdserne forårsagede interessen for jazz interessen for at spille banjo efter fyraften på Odense Seminarium. Har siden 1977 været medlem af folkemusikgruppen Fyns Harmoniforvirring og spillede her sammen med Ole. Optaget april 2010 som praktikant i Odense Banden.

ALLAN ANDREASEN

Klaver (1941). Spillede harmonika som 12 årig, men stoppede efter et par år. Legede lidt med klaveret som 17 årig, og kom med i Sorø Akademis Skoles jazzorkester Hot Academical Ramblers. Afprøvede også banjo og kornet med sidestillede ventiler, men lagde jazzen på hylden i 16 år. Blev 1976 fundet af Johan Schufri Meyer og kom med i Pater Johans Jazzmen. Medstifter af Odense Banden i 1984.

OLE BELDGAARD LARSEN

Bas (1949). I 1964 startede karrieren i rockbandet Menasis. Turnerede i hele landet og indspillede en plade. Rejste 1974 rundt på vise- og værtshuse med duoen Torben og Ole.Blev året efter medlem af folkemusikgruppen Fynsk Harmoniforviring. Indspillede flere plader, bl.a. huskes landeplagen Lundeborghymnen. Var i 1976 med til at åbne Roskildefestivalen, medvirkede i flere TV programmer, og optrådte rundt i hele Europa. Startede sideløbende året efter med jazzen i Pater Johans Jazzmen. Fra 1984 i jazzorkesteret Odense Banden.

NIELS CHR. RESTING

Trommer, (1943). Spillede fra 1958 iNyborg i Perdido Street Jazzband. Herfra i 1959 med Lars Kjær i Mainstream Jazzquintet til Lars Kjær Quartet i 1960 og 13 dages turne med Nelson Williams. I 1962 Gruppe 62/ Børge Wittrups kvartet. Fra 1963 hustrommeslager i Jazzclub Cirklen, med i Henrik Mullers trio og Helmer Berg trio mfl.. Fra 1974 fast tilknyttet Sofus Ferdinand bl.a. med bl.a. Henrik Muller, Hans Brincker og egne Jam-grupper, parallelt med Perdido Swingband/ Chicago Swingband og Jysk Swingservice. Fra 1976 Pater Johans Jazzband frem til 1984, endvidere i Workshop 5000 DK BIGBAND fra 1984 – 1996, og i Maxime All Stars fra 1989. Medstifter af Odense Banden i 1984.

Copyright - Odense Banden  | mail@odensebanden.dk